Om Kulturkritisk Forum

Kulturkritisk Forum er en formidlingsvirksomhed, der går tidens normaler efter i sømmene. Her stilles spørgsmål ved det, vi tager for givet – især når det gælder børn, familieliv, arbejdsliv og velfærd.

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem anvendt filosofi, formidling og praksis. Jeg er forfatter til bogen ‘Hjemmeunger’ og driver Kulturkritisk Forum som foredragsvirksomhed, nyhedsbrev, SoMe-platform, klummeskribent og podcast mm. Seneste skud på stammen er Kulturkritisk Klub, hvor tænkende mennesker mødes og fordyber sig i kulturkritik og kritisk tænkning.

Gennem Kulturkritisk Forum tilbyder jeg foredrag, workshops og skriftlige formater, der udfordrer vanetænkning og skaber rum for refleksion og forandring i faglige såvel som personlige praksisser. Med afsæt i anvendt filosofi og kulturkritik stilles der skarpt på det, vi ellers tager for givet – normer, strukturer og fortællinger i alt fra arbejdsliv, uddannelse og velfærd - til familieliv, barndom og kvindeliv.

Jeg samarbejder med fagpersoner, institutioner og virksomheder, der ønsker at styrke deres refleksive praksis, tænke nyt om faglighed og udvikle etiske og menneskelige perspektiver på deres arbejde. Det kan fx være i form af temadage, kulturudvikling, kritiske oplæg eller bidrag til strategi- og værdiprocesser. Desuden tilbyder jeg 1:1 ledsaget rådgivning til forældre, der ønsker at tage - eller allerede har deres børn hjemme.

Jeg er uddannet cand.mag. i Anvendt Filosofi med speciale i kulturforståelser og det menneskelige sind. Jeg har desuden efteruddannet mig inden for Kommunikation i Praksis og iværksætteri.

Har du en forespørgsel, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen neden for eller på mie_wedsgaard@hotmail.com

Kontakt mig

Udfyld kontaktformularen ved siden ad - så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.